Så du den digitale dækrøg?

Mens andre lande diskuterer, hvor stor en rolle digital teknologi må spille i samfundet, har Estland bare gjort det. Etableret et af verdens mest digitaliserede samfund for både myndigheder, borgere og virksomheder. Det gør nødvendigheder lettere og livet bedre for alle, lyder det fra Estland.

Del på:

Da Muren faldt og Sovjetunionen gik i opløsning kastede Estland sig ud i den digitale overhalingsbane. Siden da har ingen i den tidligere sovjetrepublik set sig tilbage. Da landet blev selvstændigt i 1992 havde under halvdelen af borgerne en telefon. I dag har alle estere et avanceret id-kort med vitale oplysninger og digitale løsninger i en lille chip. I 2000 erklærede den estiske regering internetadgang for en menneskeret, og i dag er Estland ét af verdens mest digitaliserede samfund. Myndighederne, de 1,3 mio. indbyggere og landets virksomheder kan gøre stort set alt online. Mens andre lande har travlt med at diskutere den digitale teknologis rolle i samfundet, har esterne slet og ret skabt det digitale samfund. Men hvad er det præcis, de har gjort? Hvad er det, de kan? Og hvad kan vi andre lære – og bruge det til? Rigtig meget, mener Siim Sikkut, der er Digital Policy Advisor for den estiske regering og premierministeren. Her fortæller han om Estlands rejse – og inviterer os andre til at tage turen.
Forestil dig, at du kunne registrere en ny virksomhed online på under 20 min., selv hvis du bor i et andet land. Eller hvad med at stemme online, se dine patientjournaler og udfylde din selvangivelse på under 5 min? Alt det – og meget mere til – kan de i Estland. Sidstnævnte eksempel er én af grundene til, at Estland i dag har det mest effektive skattesystem blandt alle OECD-lande.

“Estland tilbyder en fremragende digital infrastruktur, et minimum af bureaukrati og et erhvervsliv i hastig vækst”

Seks gode grunde til succesen

Lyder det som en fremtidsroman af George Orwell? Så er det måske fordi, vi er vant til at diskutere hullerne i osten i stedet for bare at gå i gang med at spise den. For de teknologiske muligheder er for længst til stede, og i Estland er de allerede en del af hverdagen for både borgere og virksomheder. Men hvordan har Estland på bare et par årtier kunnet udvikle sig til et af verdens mest avancerede e-samfund? Det har Siim Sikkut, Digital Policy Advisor, for den estiske regering og premierministeren seks gode forklaringer på. Lad os tage dem fra en ende af:

  1. En kritisk masse af talent, som var blevet opbygget allerede under Sovjet-æraen. De veluddannede ingeniører og udviklere fra en række ICT-institutter (Information and Communication Technology) udgjorde grundstenen i den digitale udvikling – både på myndighedssiden og i etableringen af den private ICT-industri i Estland.“Og i dag sidder mange af dem, der var med til at grundlægge både de offentlige systemer og de private virksomheder, som nøglerådgivere og visionære ledere for den fortsatte udvikling,” forklarer Siim Sikkut.
  2. Modigt lederskab i skikkelse af både politikere og et embedsværk, som ikke har været bange for at eksperimentere og teste ny teknologi og nye løsninger. “Landets ledere har stolet på ingeniørerne – både på deres idéer og på at de kunne levere,” konkluderer Siim Sikkut.
  3. Digitalisering blev ikke set som en teknologisk udfordring, men som en grundlæggende samfundsmæssig udfordring i et land, der på mange måder skulle (gen-)opfinde sig selv efter Sovjetunionens opløsning. Man viskede med andre ord tavlen ren og begyndte forfra.“Et godt eksempel er digitaliseringen af skattesystemtet. Vi kunne have valgt at digitalisere de eksisterende selvangivelser og lægge dem online, og så ville det pr. definition have været en e-service. Men vi valgte at bygge hele systemet op påny fra bunden og samkøre data for ikke bare at gøre selvangivelsen digital, men også gøre den både lettere og mere logisk for borgerne,” tilføjer Siim Sikkut.
  4. Godt begyndt er halvt fuldendt. Den estiske regering havde fra starten fokus på at skabe en solid, teknologisk platform og en digital infrastruktur, der kunne udgøre rammerne for private virksomheders udvikling af digitale løsninger og sikre sammenhængen mellem systemerne. Den grundlæggende digitale infrastruktur fik endda et navn, X-Road, og er netop et data-udvekslingsmiljø.“Den fælles platform gjorde det også muligt for de private virksomheder at fokusere deres innovation og dermed accelerere udviklingen af digitale løsninger yderligere,” fortæller Siim Sikkut.
  5. Fokus på sikkerhed og privatliv er afgørende for, at både borgere og virksomheder kan have tillid til et samfund – ikke mindst et digitalt. Derfor er der skarp fokus på netop sikkerhed allerede i designfasen af samtlige nye systemer og løsninger, og det er ikke mindst vigtigt, fordi nem udvekslingen af oplysninger mellem systemer er en forudsætning for, at det digitale samfund kan fungere efter hensigten. Patienter kan for eksempel se deres journaler online, men de kan også se, hvem der ellers har adgang til journalerne og selv give og fratage adgang.“I virkeligheden er det denne fokus, der overhovedet gør os i stand til at skabe et digitalt samfund. Uden en høj grad af sikkerhed og tillid ville det hverken fungere eller for den sags skyld eksistere,” siger Siim Sikkut.
  6. Befolkningen bakker op om digitaliseringen og det endda i en grad, så esterne selv konstant stiller nye krav til udviklingen.

“Hvis du kan etablere en virksomhed online på 18 min., klare alle dine bankforretninger online, få en recept online uden at besøge lægen, underskrive alle dokumenter – f.eks. kontrakter og offentlige dokumenter – online, så sparer du både tid og penge, som du så kan bruge mere produktivt og på noget sjovere. Du er mere effektiv og dit liv bliver lettere,” forklarer Siim Sikkut.

“Estiske ICT-virksomheder er ivrige efter at indgå samarbejder med danske virksomheder”

Gevinster og besparelser

Virksomheder i Estland kan i høj grad fokusere på at etablere og udvikle sig i stedet for at bekymre sig om bureaukrati og papirarbejde. Det sætter ekstra fart på den digitale udvikling, der måske nok er startet fra centralt hold, men som nu i høj grad er båret af private virksomheder. Faktisk har de offentlige investeringer i Estlands digitalisering været minimale, men gevinsterne i form af effektiviseringer har til gengæld været enorme.
De sammenfaldende interesser og det gode samspil mellem det offentlige og de private virksomheder har skabt en stærk ICT-industri, der nu er en af de vigtigste motorer i den estiske økonomi, forklarer Siim Sikkut.
“Alle de løsninger, som vores digitale samfund bygger på, er jo udviklet af private virksomheder, og de har nu kompetencer og know-how, som de er klar til at eksportere og sætte i spil andre steder i verden også. De virksomheder har virkelig skabt værdi – både for sig selv og for samfundet,” siger han.

Fra digitalt land til digital verden

Estland har langt fra opfundet alle de dybe tallerkener selv. Dele af stellet til landets digitale højbord er hentet andre steder, og det er en del af hemmeligheden, fortæller Siim Sikkut:
“Vi er ikke bange for at lære og for at tage ting til os, som allerede virker. Vores digitale identitet er stort set kopieret fra Finland, og nu deler vi til gengæld teknologien bag vores datadelings-platform, X-Road, med finnerne. Vi har også for nylig hentet inspiration i Danmark fra jeres system omkring digitale fakturaer i det offentlige.”
I det hele taget håber Siim Sikkut, at det digitale, estiske samfund og dets virksomheder og borgere nu for alvor kan blive en nøglespiller i det internationale samfund.
“Estiske ICT-virksomheder er meget ivrige efter at indgå i internationale samarbejder, også med danske virksomheder. Både myndighederne og nøglepersoner, jeg selv inklusive, hjælper gerne med at formidle kontakt,” lover Siim Sikkut, der har endnu et lille reklameindslag i ærmet:
“Jeg opfordrer alle danske virksomheder til at overveje Estland som én af deres lokationer. Fremragende digital infrastruktur, et minimum af bureaukrati og et erhvervsliv i hastig vækst. Det er da noget, alle gerne vil være en del af.”
Faktisk er det digitale id-kort, som også skal bruges, når man registrerer en ny virksomheder, ikke forbeholdt estere. Udlændinge kan også få et, og det giver adgang til mange af de digitale systemer i Estland. Begrebet hedder e-residency og bliver i Estland betragtet som det første skridt på vejen mod et land uden grænser.

 

Du kan læse meget mere om det digitale estiske samfund på www.e-estonia.com og om erhvervsmulighederne i landet på
www.investinestonia.com

Del på:
Virksomheder i Tietgenbyen

Mangler dit logo på listen? Skriv en besked til os og vi får det sat ind!

Har du spørgsmål?

Ønsker du at høre mere om køb af grund i TietgenByen, har du spørgsmål eller vil du blot høre mere er du velkommen til at kontakte os.

Har du spørgsmål?