Robotterne kommer ikke, de er her allerede

Del på:

Med robotternes indtog i alt fra ældrepleje til vores privatlivssfære følger en række etiske overvejelser.

Hvad sker der, når vi overlader vores arbejde til robotter? Hvordan påvirker det os som mennesker? Og hvilke krav stiller disse overvejelser til fremtidens virksomhed? Vi har spurgt eksperten i robotter – og her kan du få hendes overraskende råd til, hvordan mennesker og robotter arbejder sammen.

Når vi taler om robotter, er der én ting, vi først og fremmest skal have på plads: Hvad er en robot?

”Selve ordet ”robot” forvirrer! Det er meget kulturelt betinget, hvad vi opfatter som robotter. Mange tænker på robotter som humanoide maskiner med elektronik i, som agerer som mennesker og næsten kan tænke selv. Det er sådan, vi kender dem fra fantasien og sci-fi-universet”, siger Gunhild Borggreen, lektor ved Københavns Universitet og ekspert i robotteknologi og kunst.

Men også robotindustrien taler om de menneskelignende robotter: ”Inden for udvikling af de såkaldte ”sociale robotter” findes en forestilling om, at mennesker helst vil relatere sig til robotter, der ligner mennesker og bevæger sig som mennesker. Det handler altså om udseende; det visuelle. Det skal være en robot med krop, arme og øjne og typisk også med en kunstig menneskelig stemme”, fortæller Gunhild Borggreen.

”Og dén teknologi er her allerede; vores computere og mobiltelefoner er også en slags robotter, der kan respondere på omgivelserne og have autonome handlinger, fx giver mobilen en lyd, når du får en sms eller en mail. Vi interagerer med teknikken allerede. Så det er mere i retning af automatisering, vi vil se robotterne”

Gunhild Borggreen, Lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab og medstifter af ROCA

Robotten er ikke din kollega

Gunhild Borggreen kan dog bekræfte, at der er lang vej igen, inden de humanoide robotter bliver en integreret del af arbejdsmarkedet: ”For det første er de svære at lave, og for det andet kan de ikke sættes til allround-opgaver på samme måder som mennesker. De kan ikke være som en kollega, for de har svært ved at løse mange forskelligartede opgaver, som mennesker kan – forklaringen er, at det er en udfordring at ”programmere” spontanitet og uforudsigelighed”.

Den er her allerede

Vi skal tænke bredere, end at robotter skal ligne mennesker. Det handler i højere grad om automatisering på arbejdspladser. ”Og dén teknologi er her allerede; vores computere og mobiltelefoner er også en slags robotter, der kan respondere på omgivelserne og have autonome handlinger, fx giver mobilen en lyd, når du får en sms eller en mail. Vi interagerer med teknikken allerede. Så det er mere i retning af automatisering, vi vil se robotterne”, siger Gunhild Borggreen.

I dag findes en række robotter, der gør hverdagen nemmere, fx robotstøvsugere og robotter, der løfter tunge ting. Gunhild Borggreen spår: ”I fremtiden vil vi se flere af disse robotter, men de bliver mere avancerede. Vi vil se mere sofistikerede udgaver af robotter, der kan handle autonomt. Dét med, at ’Robotterne kommer’ sker ikke på én gang – det vil være en gradvis udvikling.”

Frustrationen over Facebook

Konsekvenserne er svære at gennemskue, når vi oplever nye måder at organisere viden og samvær på. Så vil vi føle affekt og frustration. Gunhild Borggreen drager en parallel til, hvordan mennesker påvirkes af robotter i vores generelle reaktion på Facebooks brug af vores private informationer: ”Som almindelige brugere af Facebook har vi ikke indsigt i de algoritmer, der ligger bag systemet, og vi føler, vores data er blevet misbrugt uden helt at vide hvordan. Man forstår ikke, at man ikke er et individ her, men en del af en stor datamængde, der bruges til at målrette markedsføringen. Det skaber stor frustration og en meget følelsesmæssig reaktion. I min optik kunne vi have brugt denne debat for 10 år siden…” siger hun.

Den uforståelige udvikling

Det er en helt anden type udvikling, vi ser i dag: ”En skomager i 1800-tallet havde sit værktøj, som blev opfundet og udviklet langsomt på baggrund af hans behov og brug af værktøjet. I dag går udviklingen hurtigt og foregår inde i computeren. Det meste er komplet uforståeligt for menigmand, og mange mennesker kan bruge teknologien, men forstår den ikke. Det giver en fremmedgørelse, hvor det er svært at være en del af udviklingen,” forklarer Gunhild Borggreen.

Løsningen for virksomheden

Heldigvis – og selvfølgelig – findes der en løsning. På arbejdspladser vil det være fornuftigt at inddrage medarbejderne i de konsekvenser, robotterne vil have: ”Dialog og åbenhed er vejen frem, så medarbejderne ikke afviser robotterne som nogen, der stjæler deres arbejde. Virksomhedsledere skal gøre sig umage for at forklare konsekvenserne. Det handler om at skabe tryghed, og det kan fx være ved ikke at fyre medarbejdere, men opgradere dem: Når robotterne overtager en del af opgaverne, åbner der sig typisk andre opgaver for de ansatte”.

For virksomhedslederne er åbenhed vigtig. Mange vil gerne have ny teknologi, og hvis man inddrager medarbejderne i beslutningsprocesserne, minimeres risikoen for at opleve en helt sort-hvid modstand mod robotterne.

Fakta

OM EKSPERTEN

Gunhild Borggreen

  • Lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet
  • Medstifter og projektleder for ROCA (Robot Culture and Aesthetics), et forskningsnetværk med fokus på skæringspunktet mellem videnskab, robotteknologi og kunst.

Ansvarshavende udgiver: Tietgenbyen
Redaktion: Forsstrøm

Del på:
Virksomheder i Tietgenbyen

Mangler dit logo på listen? Skriv en besked til os og vi får det sat ind!

Har du spørgsmål?

Ønsker du at høre mere om køb af grund i TietgenByen, har du spørgsmål eller vil du blot høre mere er du velkommen til at kontakte os.

Har du spørgsmål?