Ny ledertype på vej

Hvad sker der, når Generation Y indtager ledelsesgangen? I forskningsmiljøet er der stor uenighed om, hvor bred generation Y er. Ifølge Søren Blem Bach, Senior Konsulent hos CompanYoung, favner generationen imidlertid alle, som er født mellem
 1980 og 1994. De er ønskebørn 
i små årgange.

Del på:

Generation Y er vokset op i en tid, hvor samfundets udvikling accelererer som aldrig før. De er gearet til et højt tempo, hvor værdien af udvikling er essentiel. Hvor dét, at udvikle sig hele livet er essentielt. En udvikling, der gør, at rigtig mange Y’ere er utrolig dygtige til at navigere i forhold til de muligheder, samfundet tilbyder. Y’ernes styrker kommer til udtryk i deres kreativitet og forandringsvillighed: At de er Generation Why, som stiller de forbudte spørgsmål og gerne udfordrer erfaring og gældende praksis.

Søren Blem Bach er født ind i generation Y. Han er en del af den generation, der både er stemplet som Curling-børn, Generation Why, Millennials, Zappere og Internet-generationen. Og så er Søren psykolog. Han beskæftiger sig med sin egen generation ud fra et psykologisk og ledelsesmæssigt perspektiv og er specialiseret i, hvad virksomheder rent branding- og ledelsesmæssigt bør gøre for at tiltrække og rekruttere generation Y. I en åbenhjertig samtale spår han blandt andet om, hvad der sker, når Y’erne indtager ledelsesgangen.

GENERATION Y = pragmatiske idealister

”Jeg kalder altid selv generation Y for de pragmatiske idealister. Rigtig mange af dem er blevet curlet som børn, når mor og far har fejet forhindringer væk fra deres vej, alt imens de er blevet fortalt, at alle muligheder ligger for deres fødder. At de kan vælge og vrage både i forhold til uddannelse og jobs.

Når du er vokset op med denne over-optimistiske tro på dig selv og de mange muligheder, samfundet bare venter på at overøse dig med, sker der typisk det, at der plantes en form for idealisme i det enkelte individ. Y’erne føler sig privilegerede og har et oprigtigt ønske om at gøre en forskel for samfundet i selvrealiseringens tjeneste. Omvendt er det også en generation, der om nogen er blevet ramt af virkeligheden, når de efter endt uddannelse pludselig står ansigt til ansigt med en masse brudte løfter:

De kan alligevel ikke vælge og vrage. Verdens uskyld er krakeleret som følge af finanskrise, miljømæssige belastninger og de mange terrorhandlinger, alle er nødt til at forholde sig til. Og det er hér, det pragmatiske kommer ind i billedet. Nok har Y’erne en idealistisk tanke om, at dét, de arbejder med, skal give mening – at det ypperligste mål er personlig udvikling igennem arbejdet – men de er også enormt dygtige til at tilpasse sig. De Y’ere, der ikke føler sig svigtet af samfundet i en sådan grad, at de går ned på det, rummer en solid robusthed, de er mere end villige til at kanalisere ud gennem deres professionelle virke,” pointerer Søren Blem Bach.

Y’erne stræber efter personlig udvikling igennem karrieren samtidig med, at de finder det nødvendigt at opretholde et skarpt skel mellem arbejde og fritid.

Når du vil rekruttere og lede generation Y

Han fortsætter: ”En af de ting, jeg tror på, virker for den enkelte virksomhed i rekrutteringen af Y’erne, er at skitsere, HVEM de kan blive til i virksomheden. Ikke bare HVAD. Her er effekten af rollemodeller super vigtig! At Y’erne bliver præsenteret for den levende karrieremodel.

For at tiltrække generationen er det derfor en god idé at skitsere udviklingsmulighederne i virksomheden fra start. At pin pointe, hvordan jobbet ser ud i dag kontra hvilke muligheder, der er for at udvikle sig uden på forhånd at definere et endegyldigt resultat. For Y’erne er det nemlig vigtigt, at banerne blot er ridset op, så de selv kan være medbestemmende, når den skal udfyldes.

Som leder af en Y’er er det også en fordel at kunne sætte ord på i hvilket omfang, den enkelte gør en forskel i forhold til virksomhedens overordnede formål. Arbejdet er en stor del af Y’ernes identitet. Det skal give mening. Y’erne stræber efter personlig udvikling igennem karrieren samtidig med, at de finder det nødvendigt at opretholde et skrapt skel mellem arbejde og fritid. Og ja, det er paradoksalt at ville forene to så modsatrettede overbevisninger,” slår Søren fast.

”Det er imidlertid typisk for generation Y, at de vælger at blive en del af den virksomhed, hvor de kan køre karriere i bølger. Hvor de kan drosle lidt ned, mens børnene er små, for efterfølgende at fyre op under karrieren igen, når overskuddet vender tilbage. Du kan godt sige, at Y’erne efterstræber at blive en del af en virksomhed, hvor de kan dyrke karrieren på deres præmisser. Men hvor virksomheden som resultat høster frugten af den energi og dynamik, en god fleksibilitet afføder.”


Når Y’erne indtager ledelsesgangen

Med en Y’er ved roret bliver der langt større rum til diversitet i forhold til de ideer, der blomstrer undervejs i beslutningsprocessen. I Sørens optik ligger der et enormt potentiale i generation Y’s indtog på ledelsesgangen, når det handler om at åbne op for nytænkning:

”Selvom Y’erne kommer buldrende ind i ledelserne – og selvom det både er personlig og faglig udvikling, de efterstræber, så ér de holdspillere. De er vokset op i kultur, hvor holdspillet er i højsæde, og de sætter stor pris på at præstere gennem og sammen med andre. Hvis de kan få sat et team, hvor de sammen træffer beslutninger, bliver udfordret og får inputs fra relevante parter – hvor faglige og saglige argumenter sætter dagsordenen – så er jeg meget overbevist om, at Y-lederne er mere lydhøre end andre. De er enormt dialog-orienterede og betragter det ikke som et nederlag, når en professionel diskussion ikke falder ud til deres fordel.”

Y’erne dyrker distribueret ledelsesform

Søren fortæller at når Y’erne rykker ind på ledelsesgangen, bliver de ældre generationer mødt med et meget fladt hierarki. Y’erne dyrker typisk en distribueret ledelsesform, hvor lederen ser det givtige i at lede i øjenhøjde sammen med sine medarbejdere. I forhold til et specifikt projekt tildeler en Y-leder gerne lederrollen til den medarbejder i teamet, der har den største troværdighed og indsigt i projektet. En ledelsesform, hvor lederen forstår at anerkende og bruge medarbejdernes unikke kompetencer i mindre selvorganiserede enheder:

”Som leder er Y’eren ganske åben i sin kommunikation af egne styrker og svagheder. Y-lederen har det overordnede ansvar, men lader sine teams træffe selvstændige beslutninger, der er med til at speede processerne op. Det betyder ikke, at der ikke er et ledelsesmæssigt hierarki – der er bare langt større tillid til, at andre formår at lede med projektets bedste for øje,” forklarer Søren.

Sørens bedste råd til de øvrige generationer

”Uanset om du skal lede generation Y eller møder Y’eren i en lederrolle, skal du være villig til at gå i dialog. Som medarbejder skal du være villig til at praktisere ledelse med dem. Y-lederen forholder sig til de eksterne forhold i markedsudviklingen og de interne forhold i virksomheden, der gør, at det er langt mere effektivt at arbejde under fleksible forhold med en langsigtet strategi.

Som medarbejder møder du en relationel ledelsesform, hvor mange perspektiver inddrages i beslutningerne med det formål at ramme plet første gang! Du møder en leder, der dyrker den samarbejdende ledelsesform, hvor øvrige Y’ere og andre medarbejdere bliver aktivt involveret i en ligeværdig proces.

En af de ting, jeg ofte hører, når jeg arbejder med lederudvikling i ind- og udland er, at generation Y er ekseptionelt dygtige og passionerede. Formår du som virksomhed at give dem løbende konstruktiv feedback, den rette coaching og er du i stand til at hjælpe med at kanalisere deres dybtfølte idealisme ind i en organisatorisk kontekst med det relationelle samarbejde for øje, så vil du se dem blomstre,” slutter Søren.

Del på:
Virksomheder i Tietgenbyen

Mangler dit logo på listen? Skriv en besked til os og vi får det sat ind!

Har du spørgsmål?

Ønsker du at høre mere om køb af grund i TietgenByen, har du spørgsmål eller vil du blot høre mere er du velkommen til at kontakte os.

Har du spørgsmål?