Lad der gå sport i arbejdet

HVAD ERHVERVSLIV OG ELITESPORT KAN OG BØR LÆRE AF HINANDEN

Præstationskultur, træningsdisciplin og restitution hører naturligt hjemme i elitesport. Og der er masser af inspiration at hente for virksomheder i træningslokalerne. Det mener to af dansk håndbolds mest succesfulde trænere og en partner i et management consultingfirma med en fortid som elitesportsdirektør. Omvendt kan sportsklubber, sportsudøvere og trænere bestemt også lære noget på erhvervslivets direktionsgange og kontorer, f.eks om strategi og lederudvikling.

Del på:

Der er rigtig mange følelser i sport, og nogle gange kunne man godt ønske sig, at klubberne havde lidt mere af virksomhedernes coolness og snusfornuft.

Fakta om Ole Nørgaard

Har trænet U21-landsholdet i håndbold og blandt andet vundet to gange EM-guld (2008 og 2010) og to gange VM-sølv (2009 og 2011) med holdet. Har siden 2012 været cheftræner i Skjern Håndbold, der blev pokalmestre i sæsonen 2014/2015, og har vundet DM-bronze, DM-sølv og bronze i EHF Cuppen.

Håndboldspillere bliver personlighedstestet

De to håndboldtrænere Peter Bredsdorff-Larsen og Ole Nørgaard ved om nogen, at elitesport handler om andet og mere end hård, fysisk træning. Det handler også om ledelse, indsigt og udvikling. Derfor henter de heller ikke bare inspiration i sportens verden til deres daglige arbejde i to af Danmarks for tiden bedste håndboldklubber, henholdsvis Bjerringbro-Silkeborg og Skjern. De nøjes ikke med at studere angrebsåbninger, fløjovergange og skudmønstre, men henter også teorier og redskaber i erhvervslivet, for eksempel omkring ledelse, rekruttering og udvikling.

Peter Bredsdorff-Larsens spillere skal eksempelvis igennem en Garuda-personlighedstest, fuldstændig som de fleste, der har været igennem et rekrutteringsforløb i det almindelige erhvervsliv, kender den.

“Jeg bruger Garuda-testen til at lære spillerne at kende som mennesker. Den hjælper mig i rekrutteringen, og den hjælper med at sætte retningen for, hvordan jeg kan styrke deres udvikling – både individuelt og som hold,” forklarer han. Også Ole Nørgaards Skjern-spillere bliver personlighedstestet. Han bruger primært tests til at finde frem til den enkelte spillers personlige passion og drivkraft.

“Den enkelte spillers drivkraft er mit udgangspunkt for at kunne få det optimale ud af spillerne, og den er deres udgangspunkt for at kunne udvikle sig og præstere sammen med andre. Derfor er det vigtigt for mig som leder at kende den enkeltes drivkraft. Ledelse handler jo om at præstere gennem andre – uanset om du leder et håndboldhold eller en virksomhed,” siger Ole Nørgaard. Personlighedstests er altså et konkret redskab, som de to toptrænere har hentet i erhvervslivet. Hvad de ellers lader sig inspirere af, vender vi tilbage til. Nok så interessant er det, at de begge mener, at inspirationen i langt højere grad burde gå begge veje. Både ledere og medarbejdere i almindelige virksomheder kan nemlig tilsvarende hente masser af inspiration og arbejdsmetoder i elitesportens verden.

 

Toppræstationer kræver fokus og fællesskab

Det gælder ikke mindst dem i præstationskulturen, som er synonym med eliteidrætten. Evnen til at fokusere målrettet, til at være på og til at kunne yde sit ypperste, når det virkelig gælder.

“I sportens verden er der en indbygget præmis om, at man spiller for at vinde hver gang og ultimativt for at vinde mesterskaber, medaljer og pokaler. Det er en stærk motivation, både for den enkelte, for holdet og for alle omkring holdet, og det giver et stærkt og målrettet fokus, som man absolut kan lære af i erhvervslivet” mener Peter Bredsdorff-Larsen.

Ole Nørgaard er enig. Han er i det hele taget stærkt optaget af elitære miljøer, og hvad der driver de mennesker, som er en del af dem. Og han henter gerne inspiration i de miljøer – også uden for sportens verden.

“Vi har for eksempel besøgt Jægerkorpset for at høre, hvordan de tænker og agerer, når de skal præstere, og det jo vel at mærke i ekstreme situationer, hvor det kan gælde liv eller død. Det er enormt inspirerende, og det kan også lære os noget om fokus og det at holde hovedet koldt under pres. For dem er det lige så naturligt at kunne skyde et menneske, hvis det er nødvendigt, som det er for Kasper Søndergaard at kunne skyde et straffekast. Det handler om at fokusere på opgaven og det endelige mål,” fortæller han.

 

Fra individuelle stjerner til stærkt kollektiv

Præstationskulturen handler langt fra kun om at præstere, når man ser modstanderen, eller fjenden, i øjnene. Den er også styrende for det hårde arbejde bag de synlige toppræstationer. Det arbejde, der foregår i træningslokalerne og ved taktik-tavlerne:

“Vi træner jo konstant for at finpudse detaljerne, og vi kæmper på – og for – marginalerne. Det kræver klare mål og styr på de processer, der skal kulminere i holdets optimale præstation, når fløjten lyder,” uddyber Ole Nørgaard.

Peter Bredsdorff-Larsen supplerer: “Den intensitet på et meget detaljeret niveau, der ligger i vores kamp for den perfekte præstation hver eneste uge, bør absolut være en inspirationskilde for alle, både ledere og medarbejdere, der også skal levere resultater som et team,” konstaterer han.

Det kan Frank Lajer i høj grad tilslutte sig. Efter syv år som administrerende direktør for Bjerringbro-Silkeborg, som Peter Bredsdorff-Larsen i dag er træner for, har Frank Lajer sluppet håndbolden. I dag er han partner i Hansen Toft A/S, der fra kontorer i Århus og Lyngby rekrutterer, udvikler og rådgiver mellem- og topledere i hele Danmark. Frank Lajer har dermed et indgående kendskab til både eliteidræt og erhvervsliv.

“Et vigtigt element i en stærk præstationskultur er netop den konstante kompetenceudvikling. Hvordan kan man som leder jagte de sidste procenter, som man gør i sportens verden, og udvikle sine medarbejdere og sin organisation til at yde det optimale, når det gælder?” spørger han.

 

Mere feed-back og sparring, tak

Ifølge Frank Lajer handler det i høj grad om feed-back og langt hyppigere evaluering af medarbejderne, end langt de fleste ledere og virksomheder praktiserer i dag.

“Mange virksomheder underprioriterer den daglige kompetenceudvikling, som er en indgroet del af elitesporten, og som driver topidrætsfolk til at præstere. Hvordan kan Mikkel Hansen skyde så godt, som han gør? Det kan han, fordi der hele tiden er folk omkring ham, der hjælper ham, giver ham feed-back og inspirerer ham til at justere på selv helt små detaljer for at blive endnu bedre. I mange virksomheder er kompetenceudvikling lig med en MUS-samtale én gang om året, hvor lederen spørger: ‘Nå, hvordan er det så gået med de tre ting, du skulle blive bedre til?’ Det bliver man altså ikke verdensmester af,” siger Frank Lajer.

Han erkender samtidig, at man nok ikke kan copy-paste elitesportens nærmest daglige feed-back direkte over i virksomhederne.

“Men en mellemting mellem seks gange om ugen og én gang om året kan nok også gøre det,” konstaterer han tørt og tilføjer:

“Jeg møder mange, som synes, de får for lidt sparring og feed-back fra deres chef. Jeg har endnu aldrig hørt om nogen, der synes, de fik for meget.”

 

Mental robusthed og blod på knæene

Elitesportsfolk og trænere er vant til at præstere under pres og bevågenhed, og udover den daglige feed-back i træningslokalerne er der kontant afregning efter hver kamp. Ikke bare af hver enkelt spiller og træner, men af hele holdet.

“Virksomheder bliver groft sagt vurderet én gang om året, når de fremlægger regnskabet. Vi andre bliver vurderet mindst én gang om ugen, når vi har vundet eller tabt kampen, og det sker vel at mærke i fuld offentlighed,” siger Ole Nørgaard.

Fakta om Peter Bredsdorff-Larsen

Har været cheftræner i Aalborg Håndbold, KIF Kolding København og nu i Bjerringbro-Silkeborg. Han har vundet medaljer med alle tre hold og vandt DM-guld med Aalborg, da klubben hed AaB Håndbold. Har desuden været assistenttræner for det danske herrelandshold i håndbold i to omgange.

“Det giver en mental robusthed og en stærk evne til at kunne præstere under konstant pres og bevågenhed. Man skal kunne stille op og præstere optimalt – også i modvind efter tre nederlag i træk,” konstaterer Peter Bredsdorff-Larsen.

Ifølge begge håndboldtrænere er det i øvrigt netop den mentale robusthed, der gør mange eliteidrætsfolk attraktive for erhvervslivet, når de lægger sportstøjet på hylden. Robustheden og præstationskulturen kræver også, at der altid er nogen, der går forrest og viser vejen. Både på og uden for banen fremhæver Frank Lajer:

“Tag for eksempel Michael V. Knudsen. Jeg husker en kamp, hvor hans hold førte med 8 med 1 minut tilbage, og kampen var for længst afgjort. Alligevel kastede Michael sig med fuld risiko ned mellem to modstandere efter en løs bold på banen. Den dedikation og vilje til altid at præstere 100 procent inspirerer resten af teamet til top performance. Der skal være nogen, som altid er klar til at få blod på knæene for at sikre sejren.”

 

Professionel ledelse skal prioriteres – både i klubber og virksomheder

“Ledere skal gå forrest – både i erhvervsliv og eliteidræt. Men ledere skal også have tid og plads til netop at lede,” understreger Frank Lajer.

“Mange ledere er jo reelt spillende trænere. Det ser man ikke mere på topniveau i sportens verden. Tag for eksempel en salgschef med otte sælgere under sig. Hvis han eller hun stadig har sit eget salgsbudget, der skal indfries, så bliver salgsindsatsen med næsten garanti opprioriteret på bekostning af ledelsesopgaven. Det går ud over medarbejdernes udvikling og smitter ultimativt af på afdelingens resultater,” mener han.

De to håndboldtrænere mener omvendt, at mange professionelle klubber er foruroligende uprofessionelle, når det netop handler om at se ledelse som andet og mere end det at træne idrætsfolk.

Det gælder både i rekrutteringen og udviklingen af ledere: “Det er vigtigt at huske, at sportens ledere også er netop ledere. Det er andet og mere end deres faglige formåen, der er forudsætningen for, om tingene lykkes. Her kan sportens verden være overraskende tilfældig, når man tænker på, hvor stort ansvar, den enkelte leder har, og hvor store budgetter, man arbejder med,” mener Ole Nørgaard.

Peter Bredsdorff-Larsen fremhæver, at der i sportens verden er en joker på sidelinjen, som sjældent er en del af spillet i almindelige virksomheder.

“Der er rigtig mange følelser i sport, og nogle gange kunne man godt ønske sig, at klubberne havde lidt mere af virksomhedernes coolness og snusfornuft. Det ville også give mulighed for at tænke og planlægge lidt mere strategisk og langsigtet, både hvad angår udviklingen af holdene og driften af klubberne,” vurderer han.

 

Fra frirum til fri leg

I det hele taget er erhvervsliv og eliteidræt allerede stærkt forbundet, både på lægterne, i sponsorlogerne og i bestyrelseslokalerne.

“Klubberne er et metalhygiejnisk frirum, hvor erhvervslivet kan boltre sig, pleje relationer og i det hele taget give følelserne lidt af den plads, de ikke får til daglig. Det er vigtigt for sporten, både hvad angår økonomi og opbakning,” understreger Peter Bredsdorff-Larsen.

Ole Nørgaard advarer dog mod, at det mentale frirum kammer over i fri leg, når erhvervsfolk også får ledelsesansvar i klubberne. “Jeg synes, man ser ledelser i nogle klubber gøre ting, som de aldrig kunne drømme om at gøre i deres egne virksomheder. Nogle gange bliver fornuften parkeret derhjemme, og de følelser og den fantasi, de ikke kan bruge i deres børsnoterede virksomheder, får pludselig frit løb,” siger Ole Nørgaard.

Fakta om Frank Lajer

Er partner i Hansen Toft A/S, der rekrutterer, udvikler og rådgiver mellem- og topledere i hele Danmark. Tidligere syv år som administrerende direktør for Bjerringbro-Silkeborgs herrehåndboldhold, der i den periode vandt to gange DM-sølv, spillede to pokalfinaler og kvalificerede sig til 1/8-delsfinalen i Champions League. Du kan i øvrigt læse mere om Peter Bredsdorff-Larsens og Ole Nørgaards brug af tests på hansentoft.dk/blog, hvor netop Frank Lajer står bag et indlæg om det.

Så slap dog af!

Tilbage til præstationskulturen. For vi mangler ét vigtigt element i den, som er afgørende for idrætsfolkenes toppræstationer, men som har foruroligende trange kår i langt de fleste virksomheder, mener Frank Lajer.

“Restitution. Der er ingen, der kan toppræstere hele tiden. Cykelryttere kan jo heller ikke køre Tour de France hele året,” siger han og uddyber:

“Vi er alle sammen imponerede af, hvor meget sportsfolk kan præstere, når det virkelig gælder. Men det kan de kun, fordi de er gode til at planlægge efter, netop hvornår de skal toppræstere. Og – ikke mindst – til at planlægge, hvornår de skal slappe af. Restitution er afgørende for idrætsfolk, og det bør det også være i erhvervslivet. I idræt er det tydeligt, fordi en atlet rent fysisk brænder ud, hvis ikke kroppen får lov til at hvile. I erhvervslivet brænder folk til gengæld ud mentalt, hvis de konstant bliver pisket til at præstere og levere resultater.”

Frank Lajer observerer lettere skeptisk den trend, der gør, at mange både skal kunne passe et topjob og en familie samtidig med, at de træner til deres næste marathonløb eller iron man.

“Selvfølgelig giver motion ny energi og kan bruges til afstressning, men hvornår slapper de af? Hvornår lader de op og henter ny energi? Dem, jeg kender, træner ofte lige så meget som professionelle håndboldspillere,” bemærker Frank Lajer.

“Der er jo en grund til, at klubberne køber deres spillere fri fra arbejde, og at professionelle sportsfolk, der træner flere gange om dagen, ofte sover til middag. Hvis ikke man planlægger, både hvornår man skal præstere, og hvornår man lader op, så opnår man ingenting.”

 

3 ting erhvervslivet kan lære af elitesporten

  • Planlægning med fokus på toppræstationer og tid til restitution
  • Hyppig og konstruktiv feed-back
  • Passion og personlig motivation.

 

3 ting elitesporten kan lære af erhvervslivet

  • Professionel rekruttering og kompetenceudvikling af ledere
  • Mere fornuft og mindre følelse i ledelsen af klubberne
  • Mere strategisk tænkning og langsigtet planlægning.
Del på:
Virksomheder i Tietgenbyen

Mangler dit logo på listen? Skriv en besked til os og vi får det sat ind!

Har du spørgsmål?

Ønsker du at høre mere om køb af grund i TietgenByen, har du spørgsmål eller vil du blot høre mere er du velkommen til at kontakte os.

Har du spørgsmål?