Forholdet mellem mand & kvinde handler om magt

Et interview med Stine Bosse. Reelt synes jeg, at hele diskussionen om kvoter
i bestyrelser er en lille smule afsporet.
Det allervigtigste for at sikre BÅDE kvinder 
OG mænd lige vilkår er først og fremmest at dele barselsorloven lige! Det er nemlig lige præcis hér, skævvridningen af kønnene begynder!

Del på:

Der var engang, hvor det var så let at identificere Stine Bosse med hendes titel: Direktøren for Tryg.
I dag er hun knap så let at sætte i bås med et engagement, der spænder over alt fra direktørposten for bestyrelsen i verdens næststørste forsikringsselskab, Allianz, til en bestyrelsespost i den lille københavnske start-up virksomhed, Butchers & Bicycles. Imellem tyske Allianz og Kødbyens cykel-drenge holder Stine et utal bestyrelses- og formandsposter, imens hun arbejder frivilligt som formand for BØRNEfonden og Europabevægelsen.

Bag om Stine Bosse

I samfundsdebatten er Stine indbegrebet af No Bullshit! Hun er en kvinde, der skiller vandene og har helt symbolsk sat os stævne midt ude på Storebælt. På en færge fra Sjælland mod Jylland. Her er der plads til store armbevægelser og stærke holdninger. To ting, Stine ikke er spor bange for:

”Første gang jeg blev direktør for Tryg, lød der et ramaskrig! Vi er tilbage i 1999. Hele den danske mediebranche gik mere eller mindre amok. Jeg kan tydeligt huske hvor overrasket, jeg blev. En kvinde i min position var åbenbart et særsyn. At jeg allerede dengang også sad i bestyrelsen for TDC, var der ingen, der tog notits af. Graden af usædvanlighed var derfor enorm!” griner Stine.
I dag skal vi tale om inklusion: Om plads til forskellighed, lige kønsfordeling og om det at påtage sig et socialt ansvar. Emner, der ligger Stine meget på sinde, og som hun har dybtfølte holdninger til.

Det ømtålelige emne: Kvotering i bestyrelser

”I mange år ville jeg faktisk slet ikke tale om vigtigheden af lige kønsfordeling i bestyrelser og direktioner. Det er først inden for de seneste 15 år, jeg har følt mig kaldet til at tale åbent om emnet, fordi jeg ofte bliver bedt om at forholde mig til det. Og det er netop i den sammenhæng, jeg har bragt kvotering i bestyrelser på banen. Et emne, jeg heller ikke ville berøre, før jeg blev fanget i min egen forudsigelse:

Vi er tilbage i tiden under Fogh-regeringen. Her er jeg med til at søsætte en række ekstraordinære tiltag for at få flere kvinder ind i bestyrelserne. Vores målsætning er klar: Efter en fem-årig periode skal vi have vendt skuden. Det havde vi ikke. Og det er så hér, jeg første gang lufter tanken om kvoter. Jeg bliver faktisk lidt push i min tilgang til emnet. Jobbet er nemlig ikke well done, bare fordi måltallene begynder at ændre sig positivt i forhold til en lige kønsfordeling.”

Orden i eget hus!

”Lige nu sidder der 25 % kvinder i de danske bestyrelser. I Sverige sidder der 40 %, mens der i mange af de øvrige lande, vi sammenligner os med, sidder langt flere. Så nej! Vi er ikke så fantastiske i Danmark, som vi går og tror, når det kommer til lige kønsfordeling i bestyrelser. Ej heller på direktionsgangene. Vi er nødt til at have orden i eget hus! Særligt, når vi rejser rundt i verden og fortæller om, hvor dygtige vi er til at dele kønnene lige i alle sammenhænge.

Men reelt synes jeg, at hele diskussionen om kvoter i bestyrelser er en lille smule afsporet. Diskussionen bør starte et helt andet sted. Det allervigtigste for at sikre BÅDE kvinder OG mænd lige vilkår er først og fremmest at dele barselsorloven lige! Det er nemlig lige præcis hér, skævvridningen af kønnene begynder. Og jeg påtager mig gerne at tale højt om alle de problematikker, der følger med dét at arbejde for en lige kønsfordeling: Ét, fordi jeg er kvinde. To, fordi jeg har gennemlevet dem alle.

Mange unge kvinder tror fejlagtigt, at jeg og min generation har klaret skærene i ligestillingens tegn. Der er ikke noget, der er mere forkert! Lige kønsfordeling er et emne, der konstant skal tages hånd om. Det er et tilbagevendende issue, som skal håndteres i alle generationer. Også i fremtidens. Det bliver aldrig fikset, så du kan slå to streger under resultatet.”

Det handler om magt!

”I sidste ende handler forholdet mellem mand og kvinde om magt. Et ord, der kalder på stridighed i en sådan grad, at mange – især kvinder – har svært ved at tage ordet i deres mund. Engang havde jeg også selv svært ved det. Og ja, det har bestemt krævet en indsats at tage tyren ved hornene og holde fast! Særligt når du højlydt italesætter et emne, mange har så indgroede holdninger til.

Min erfaring fortæller mig, at forholdet mellem kønnene bunder i, hvem, der har magten derhjemme. Forholdet bunder i hvem, der har den største status. En status, som afspejles i indtægt kontra øvrig arbejdsfordeling i hjemmet. De basis issues har altid sat dagsordenen i forholdet mellem kvinde og mand. Og det vil de blive ved med fra generation til generation. For mig er det derfor vigtigt at pointere, at vi alle har en overleveringspligt til de næste generationer.”


Forskellen mellem kønnene gør forskellen!

”Rigtig mange – især kvinder både med og uden videregående uddannelser – har stor fokus på omsorg, omtanke og bæredygtighed. Og dét at have en proaktiv holdning til netop disse emner er en gode, fremsynede virksomheder virkelig kommer til at høste frugten af i fremtiden. Både i bestyrelser, direktioner og ud i alle afkroge af virksomhederne. MEN vi kvinder udretter ikke mirakler alene! Det er blandingen mellem kønnene – blandingen af vores grund-DNA – der gør forskellen og udløser resultater: Stærke kvinder, bløde mænd og omvendt. Jeg kender dem alle. Og igen – det er kombinationen, der afføder det unikke. Det er ikke et enten eller.

I dag oplever jeg, at rigtig mange fremsynede virksomheder rekrutterer i forhold til kønsfordeling. I Allianz er det eksempelvis virksomhedens politik at fremme en lige kønsfordeling hele vejen ned i organisationen. Her er vi to kvinder i bestyrelsen og to andre i direktionen. Og vi ser, at forskelligheden virker! Både mænd og kvinder oplever, at diversiteten skaber en stærkere virksomhed. En mere innovativ virksomhed. Diversiteten bidrager til, at vi når de forretningsmæssige mål, der ligesom i gamle dage også rummer sharehold og value, MEN som i dag er tænkt i et meget bredere og langsigtet perspektiv.

Så JA! Jeg vil til enhver tid slå på tromme for, at der naturligvis ér plads til forskellighed i bestyrelser og direktioner. Samtidig anerkender jeg, at nogle mænd finder det meget lidt tiltalende at skulle konkurrere om en bestyrelsesplads med både mænd OG kvinder. Og jeg anerkender, at der både er mænd OG kvinder, der slet ikke vil hverken bestyrelser eller direktioner. Det er ved Gud ikke alle, der partout skal have ambitioner om at gøre karriere,” pointerer Stine Bosse.

Hvordan skaber ledere så rent praktisk plads til forskellighed? Øger motivationen og tiltrækker talenter?

Stine fortsætter: ”Når du som leder skal skabe plads til forskellighed og samtidig øge medarbejdernes motivation og tiltrække nye talenter, tror jeg på, at eksemplerne taler deres eget sprog. Både de gode og mindre gode. Jeg tror på, at kulturarbejde virker. Imens jeg var i Tryg, havde jeg stor fokus på at ændre virksomhedens kultur til én, der passede til nutidens medarbejdere. Det betød, at vi diskuterede ting på en ny måde. Der blev ikke dikteret. Vi skabte plads til, at både mænd og kvinder kunne gå hjem og passe deres børn. Der var ikke et karrierekrav om, at du skulle sidde på kontoret om aftenen.

For at skabe plads til forskellighed revurderede jeg eksempelvis også belønningsstrukturen for at imødekomme de faktorer, kvinder tænder på i et job. Jeg anerkender bestemt, at kvinder også er optaget af økonomi og tænder på penge. Men muligheden for børnepasning på jobbet eller afhentning af børn er bestemt faktorer, der kan få kvinder til at tage et job frem for at give dem en større firmabil. At du kan vælge, er i hvert fald en stor fordel både for virksomheden og for kvinden. Min pointe er, at mange kvinder vil få øjnene op for, hvad karriere også kan give dem, hvis vi tænker belønning anderledes.”


Danmark som fremmedfjendsk

”Plads til forskellighed handler også om, hvordan virksomheder rummer andre kulturer og medarbejdere fra andre lande. Og når vi taler om image og omdømme, så ved jeg, at landets store virksomheder er meget opmærksomme på at forebygge de skader, der kan lure i kølvandet på det fremmedfjendske image, vi kan risikere. Et image, der kunne gøre det sværere at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft.

Store danske virksomheder gør derfor meget ud af at pointere,  at holdningen i virksomheden er inkluderende og ikke det modsatte. Og det gør de, fordi det under ingen omstændigheder kan lade sig gøre at drive en global virksomhed, hvis du samtidig er af den opfattelse, at det kun er Danmark, der dur.

At vi omtales som en nation, der har nok i os selv, er et omdømme jeg er meget bekymret for, at landets mindre virksomheder kan komme til at lide under. Virksomheder, der ikke har ressourcer til at kommunikere interne holdninger ud til den udenlandske arbejdskraft, de er afhængig af. Her tænker jeg blandt andet på landets frugtavlere, som om nogen har behov for arbejdskraft fra EU. Ligesom store dele af vores hoteldrift og turismevirksomhed også er yderst afhængige af kunne rekruttere fra hele EU.

Det vil slet ikke kunne lade sig gøre at drive denne store indtægtsgivende branche uden udenlandsk arbejdskraft. Nogle gange forstår jeg simpelthen ikke de diskussioner, politikere og medier blæser op. Vi taler hele tiden om, at Danmark får mere velstand ved at lukke grænserne. Ved at vi begrænser tilstrømningen. Lukker skodderne tæt til. Sikke da noget vrøvl! Det er en idé, rigtig mange er blevet skræmt og indoktrineret til at tro på via skræmmekampagner. Mange tror, at det udelukkende er nok at hyppe vores eget for på den måde at skabe mere for velfærd og velstand. Det er simpelthen ikke rigtigt!”

”Vi kvinder udretter ikke mirakler alene! Det er blandingen mellem kønnene– blandingen af vores grund-DNA – der gør forskellen og udløser resultater i bestyrelser og på direktionsgange!

Se nu diversiteten i arbejdsstyrken som en fordel!

Stine spår, at Danmark får store problemer i det vækstlag, der meget gerne skulle ramme vores økonomi i de kommende år. Problemerne opstår, hvis ikke vi ser diversiteten i arbejdsstyrken som en kæmpe fordel:

”Jeg kan bestemt sagtens forstå, hvis man som etnisk dansk sidder på sidelinjen og føler sig overhalet af andre, som kommer hertil og tager arbejdet fra dem. Der er efter min mening flere veje at gå for at løse den problematik:

  1. Det ene handler om, at alle skal føle, at de har en god adgang til at opnå uddannelse hele livet. Det betyder, at hvis du sidder i et job, der bliver skåret væk, skal du kunne omskoles til at komme ind på arbejdsmarkedet i en ny funktion. Netop denne form for socialt ansvar skal vi investere rigtig mange penge i, fordi vores samlede skattebetalende arbejdsstyrke er med til at sikre det danske velfærdssamfund.
  2. Det andet, der ligger mig meget på sinde, er, at vi som samfund SKAL sikre de mennesker, der pludselig bliver ramt af en grad af uarbejdsdygtighed på grund af sygdom eller ulykke. Mennesker, som falder ind under kategorien ikke egnet i forhold til arbejdsmarkedet. Både det private og det offentlige. De mennesker sikrer vi bedst ved at skabe rum for social-økonomiske arbejdspladser, hvor du stadigvæk er på job. Dog under særlige vilkår.
  3. Som samfund er vi nødt til at være vildt optaget af at udvikle fremtidens faglige og menneskelige kompetencer! Det gør vi på disse to måder. Samtidig er vi også nødt til at være optaget af at øge den skattebetalende arbejdsstyrke ved hurtigst muligt at integrere de mennesker, der kommer hertil, på arbejdsmarkedet. Det er vanvittig vigtigt!”
 

Plads til andre kulturer

Stine er stor fortaler for, at vi gør plads til andre kulturer i virksomhederne. Særligt, fordi det oftest er en win-win for den fremmede og for virksomheden: ”At vi gør plads til andre kulturer i en virksomhed kræver ikke meget mere end innovativ tænkning og et godt igangsætter-gen. Eksempelvis som på Djursland, hvor danske håndværkere har hjulpet håndværkuddannede flygtninge ind på arbejdsmarkedet ved sammen at restaurere gamle huse til indlogering af flygtning. Et initiativ, som gør, at flygtningene allerede fra dag ét bidrager til det danske samfund!”

 

Lederskab kalder på ansvarlighed

Ifølge Stine selv er lederskab ikke er en værktøjskasse, man kan købe sig til. Lederskab handler om at ville andre mennesker noget. ”Hvordan ser du det lederskab, du beskriver, i forhold til dine tanker om inklusion?” spørger vi.

Stine holder en kort pause. Hun smiler: ”Forestil dig Steve Jobs. Indbegrebet af Apple. Da han levede, var han så optaget af at give slutkunden det bedste, at han kunne nedlægge en hel afdeling i hysteri, hvis ikke de dansede efter hans pibe. Og selvom han også tromlede mennesker ned, er der noget fascinerende i at ville sine kunder og medarbejdere helt oprigtigt. Udelukkende at se værdien i mennesker og samtidig være fuldstændig farveblind i måden at anskue dem på. Så farveblind, at du vitterligt ikke kan se, hvilken farve andre mennesker her. Eller hvilken kulturbaggrund vedkommen har med i bagagen.

Tænk, hvis alle så mennesker som Steve Jobs. Tænk, hvis vi udelukkende koncentrerede os om, hvad mennesker indeholder som mennesker i forhold til givne kompetencer,” slutter Stine Bosse.

Del på:
Virksomheder i Tietgenbyen

Mangler dit logo på listen? Skriv en besked til os og vi får det sat ind!

Har du spørgsmål?

Ønsker du at høre mere om køb af grund i TietgenByen, har du spørgsmål eller vil du blot høre mere er du velkommen til at kontakte os.

Har du spørgsmål?