‘Come Together’ og få gang i væksten

Liverpool har knoklet sig ud af et image som Englands baggård med arbejdsløshed og industrielt forfald til en position som kulturelt flagskib, og det har medført en eksplosiv vækst i både erhverv, detailhandel og turisme. Læs her hvordan.
I resten af England ser de med lige dele beundring og misundelse mod Liverpool, og den udvikling byen har været igennem siden årtusindskiftet. I slutningen af 90’erne var The Beatles’ stolte hjemstavn ved at gå til i virksomhedslukninger, arbejdsløshed og selvmedlidenhed. I dag stråler den. Indbyggerne har rettet ryggen, og detailhandel og virksomheder – både industrielle og kreative – stortrives og vokser. Og der kommer flere og flere til. Det samme gælder turister, der også valfarter til Liverpool. Forklaringen: Et fælles projekt med udgangspunkt i byens stolte fortid og en skarp deadline har revitaliseret både by og borgere.
Der var mange, der rystede på hovedet, da bystyret i Liverpool i 1999 annoncerede, at man ville gå efter udnævnelse til Europæisk Kulturhovedstad. Mange af de kritiske røster forstummede, da byen blev nomineret i 2003. Og da Liverpool 5 år senere blev udnævnt til Europæisk Kulturhovedstad 2008 var skepsis og forfald for længst blevet afløst af optimisme og vækst.
Byen, der i fordums storhed, havde fostret verdens måske mest legendariske rockband og et af verdens mest feterede fodboldhold, havde fundet tilbage til rødderne og revitaliseret sig selv. Siden da har hverken byens borgere, erhvervsliv, detailhandel eller turisterhverv set sig tilbage.

Et historisk lavpunkt

”Liverpool har oplevet store op- og nedture gennem tiderne,” fortæller Claire McColgan, kulturdirektør i Liverpool og én af ildsjælene bag byens kåring til Europæisk Kulturhovedstad.
”I slutningen af 1990’erne var vi ved et historisk lavpunkt. Byen var som en butik med ophørsudsalg. Værfterne og andre virksomheder lukkede på stribe, arbejdsløsheden var høj, byens centrum var i forfald, og Liverpools image blandt vores egne indbyggere og i resten af England var katastrofalt dårligt.”
Hvis den negative udvikling og stemning skulle vendes, var der behov for et ambitiøst projekt, som både byen, borgerne og erhvervslivet kunne stå sammen om.

En klar fællesnævner

Og hvis der er noget, Liverpool for alvor er kendt for, er det kultur – i hvert fald i den definition, der også inkluderer musik og sport. The Beatles vil for altid være børn af den gamle industri- og havneby, og Liverpool spiller stadig på Anfield Road. Og så skal det retfærdigvis nævnes, at også finkulturen trives i Liverpool, der blandt andet huset en række internationalt anerkendte museer. Således blev kultur den fællesnævner, der blev udset til at genrejse den engang så stolte by.
James Gill var indtil 2010 direktør for Liverpool Vision, byens økonomiske udviklingsorganisation, der spillede en central rolle i industribyens transformation fra industriel kirkegård til kulturel højborg.

En fælles erkendelse

”Der var en fælles erkendelse af, at hvis vi skulle lykkes med det ambitiøse projekt at genrejse Liverpool, så skulle det ske i samarbejde mellem både offentlige og private, organisationer, virksomheder og myndigheder. Og det ville kræve både investeringer og hårdt arbejde fra alle parter,” siger James Gill.
En af udfordringerne var netop at engagere den private sektor – både virksomheder, detailhandel og turisterhvervene – i projektet. Her var Liverpool Vision og James Gill på mange måder omdrejningspunktet for samarbejdet. Arbejdet foregik på alle niveauer og på tværs af brancher og sektorer. Et team af udviklere, entreprenører og investorer fik sat gang i en række enorme anlægsprojekter, f.eks. opførelsen af en ny arena og kongrescenter, udvikling af hele havnefronten, hvor intet hidtil havde erstattet de værfter og andre virksomheder, der for længst var lukket og forladt, og af byens centrum med butikscentre og saneringer.

“Mange sagde, at Liverpool blev udnævnt til kulturhovedstad, fordi vi havde mest brug for det. Jeg siger, vi ville det mest”

De rette betingelser

James Gill erkender, at betingelserne for den voldsomme udvikling var tæt på at være optimale omkring årtusindskiftet.
”Liverpool Vision var ét af de såkaldte Regeneration Agencies, som var oprettet flere steder i England for netop at puste nyt liv i byer og områder i forfald. Der var mange offentlige udviklingsmidler til rådighed i den periode, og vores opgave var at bringe de midler og private developere sammen for at skabe de fysiske rammer omkring fornyet udvikling og vækst,” forklarer han.

Fællesskab og kampånd

Samtidig havde Liverpool ryggen mod muren, og når mennesker har det, har de en tendens til at finde sammen og kæmpe. Ikke mindst i Liverpool, vurderer Claire McColgan:
”Situationen og satsningen gav os en mulighed for at samle byen, og der er en særlig kampånd i Liverpool. Den blev vækket. Mange sagde, at Liverpool blev udnævnt til kulturhovedstad, fordi vi havde mest brug for det. Jeg siger, vi ville det mest.”

James Gill supplerer:

”Nomineringen og udnævnelsen til Europæisk Kulturhovedstad gav hele byen et fælles fokus med en fælles, skarp deadline. Det kunne for så vidt have været et hvilket som helst projekt og event, men bare det, at der er et, hjælper folk med at fokusere og med at tiltrække og realisere investeringer.”

Kulturen blev en motor for erhverv og vækst

Kultur var måske nok fællesnævneren for den forvandling, Liverpool undergik i årene fra 1999 og frem til udnævnelsen som Europæisk Kulturhovedstad i 2008. Og de tusindvis af kulturelle arrangementer, der markerede udnævnelsen i løbet af 2008, gjorde forvandlingen synlig og tydelig for indbyggerne og tiltrak tusindvis af turister. Men de enorme anlægsarbejder, det fælles hårde arbejde og byens fysiske forvandling i årene op til udnævnelsen udgør det livgivende kølvand, der har pisket en langtidsholdbar positiv udvikling i gang.
Da dønningerne efter festlighederne i 2008 havde lagt sig, gennemførte University of Liverpool og Liverpool John Moores University et femårigt research- og evalueringsprogram af den effekt, udnævnelsen havde haft på Liverpool. Der var ganske vist masser af synlige beviser på effekten i form af den revitaliserede havnefront og bymidte og de mange nye bygninger. Men universiteternes rapport dokumenterede andre afledte effekter af processen og udnævnelsen.
F.eks. at kultur nu var anerkendt som en drivkraft for økonomisk udvikling og social integration. At byens image både internt, nationalt og internationalt havde gennemgået en enorm udvikling. At byens generelle selvtillid var blevet styrket, og at der var etableret en lang række stærke og blivende partnerskaber.
Læg dertil, at udnævnelsen som Europæisk Kulturhovedstad genererede international medieomtale til en samlet værdi af 200 mio. pund, tiltrak 3,5 mio. nye besøgende (en stigning på 25 %) og 150 % flere besøgende på byens turistkontorer. For blot at nævne nogle få tal. 79 % af britterne opfattede derefter Liverpool som en by på vej fremad – den højeste procentsats blandt alle engelske byer.
Hele herligheden skønnes at have genereret en økonomisk værdi på ikke mindre end 800 mio. pund for Liverpool.

Hvad vi andre kan lære

Claire McColgan og James Gill har begge et bud på, hvad andre – også danske – byer, der står over for udfordringer i stil med Liverpools, kan lære af deres erfaringer:
”Tag byens inderste sjæl og hjerteblod og dyrk det. Mal billedet og fortæl historien. Det vil forstærke effekten mange gange af alle de gode initiativer, der opstår i det fælles arbejde,” siger Claire McColgan.
”Det handler om selvtillid og om at bygge videre på eksisterende styrker. Arbejd sammen og tro på, at det kan gøre en forskel. For det kan det. Den dag, vi blev udnævnt, blev alle i Liverpool lidt højere. Det gav hele byen selvtilliden tilbage, og vi har den stadig,” konkluderer James Gill.

Virksomheder i Tietgenbyen

Mangler dit logo på listen? Skriv en besked til os og vi får det sat ind!

Har du spørgsmål?

Ønsker du at høre mere om køb af grund i TietgenByen, har du spørgsmål eller vil du blot høre mere er du velkommen til at kontakte os.

Har du spørgsmål?