10 skarpe til Harald Tokerød

Om øget åbenhed, digital transformation & do’s and don’ts på sociale medier

01

Hvad handler den digitale transformation om?

Digital transformation er grundlæggende en omstilling til den digitale tidsalder, vi er midt i. “Digital” er ikke en afdeling. Det er ét sted i virksomheden. Det er en kompetence. Om det så er salg, marketing, HR eller ledelse. I dag bør det digitale være en naturlig integreret del af såvel virksomhedens som medarbejdernes funktioner og hverdag. Dér er vi ikke endnu. Den digitale transformation er først fuldendt den dag, din virksomhed og medarbejdere udelukkende arbejder ud fra et digitalt mindset. Hvor det digitale bliver mere end dét, vi i øvrigt lige skal huske.

02

Hvorfor er sociale medier og digital tilstedeværelse blevet omdrejningspunktet for dit professionelle virke?

– Med en forkærlighed for gadgets og alt digitalt, hoppede jeg med på vognen da de forskellige sociale medier så dagens lys tilbage i 2006. Her opstod min interesse for at bruge medierne som kanaler til forretningsudvikling. I starten kiggede jeg bare med fra side­linjen, hvor jeg ret hurtigt bed mærke i, hvordan virksomheder fuldstændigt glemmer deres dagsorden, når de indtager sociale medier som Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter.
For mange handlede online tilstedeværelse udelukkende om konkurrencer, imens fortællinger om og fra virksomheden slet ikke kom på tale. Heller ikke i forhold til at skabe et digitalt vindue til virksomhedens produkter på en kreativ og indbydende måde. Netop derfor er det digitale landskab set fra de nyeste teknologier toppet med en god portion medmenneskelighed blevet omdrejningspunktet for min virksomhed.

 

03

Hvilke frustrationer bliver du mødt med, når ledere og bestyrelser skal i gang med at øge gennemsigtigheden, styrke kommunikation og forfølge en åben ledelsesstil?

At miste kontrollen er en kæmpe frustration for mange virksomheder. At gå fra en kontrolleret kultur til én, hvor intet kan kontrolleres, er en frustration for virksomheder, der i dag hverken kan kontrollere deres medarbejdere eller kommunikation.
Åbenheden genererer et pres. Sagen om whistleblower, Edward Snowden, er et klokkeklart eksempel på, at fortrolige dokumenter ikke længere er fortrolige i ordets simple betydning. Online får alt materiale sit eget ukontrollerbare liv. Et liv, du hverken kan censurere eller slukke for. Det eneste, du kan gøre, er at påvirke det, der bliver sagt og skrevet om dig og din virksomhed ved at prioritere at være på forkant, øge gennemsigtigheden og i det hele taget forfølge en åben ledelsesstil.

 

04

Hvilke do’s and don’ts skal vi forholde os til, når vi taler om nye politikker på sociale medier?

Hvert medie har sine normer for do’s and don’ts. Twitter er kendt som et medie, hvor tonen bærer tydeligt præg af god karma og kærlighed. Hvor du støtter op om andre i bedste pay-it-forward stil frem for udelukkende at sælge egne budskaber. Omvendt er det på LinkedIn langt mere legalt at sælge egne budskaber og kommunikere hardcore business.

Ligegyldigt hvilket medie, din virksomhed vælger at være aktivt tilstede på, er det første du skal gøre at sætte dig ind i normen – kulturen – på det enkelte medie. Det er vigtigt, at I i virksomheden forholder jer til, hvordan I passer ind i kulturen. Og så handler det om at være social og ville dialogen. Det ligger i ordene, og det er virkelig et don’t, hvis din virksomhed kun er på sociale medier for at tale om sig selv og pushe egne budskaber. På den måde vinder du aldrig terræn.

Et andet don’t handler om at slette negative opslag. Bliver din virksomhed kritiseret offentligt online, er det bedste, du kan gøre, at forholde dig til budskabet og agere aktivt i forhold til det for netop at undgå, at en Shitstorm blæser op. Lad aldrig hverken klager eller positive henvendelser hænge i luften.

Et do, jeg ser vinde frem, handler om at begrænse sig. Det handler om at være aktiv og dialogskabende på de sociale medier, virksomheden har ressourcer til at overskue. Hellere vælge at være aktiv på ét medie end at være halvhjertet tilstede på syv. Et halvhjertet engagement lønner sig heller ikke i forhold til dine placeringer på Google.

05

Sociale medier har skabt nye spilleregler for virksomheders professionelle kommunikation med omverdenen. Hvordan oplever du, at virksomheder imødekommer spillereglerne?

Jeg er optimistisk i den udvikling, der finder sted lige nu, hvor flere og flere virksomheder er begyndt at tage deres sociale tilstede­værelse alvorligt og betragter den som en givtig del af deres strategiske fundament.

I de første år med sociale medier havde mange virksomheder en social profil og mente alene af den grund, at de var socialt til stede. De dyrkede ikke dialogen og imødekom sjældent de forbrugere, der gerne ville i kontakt. I dag ser billedet heldigvis anderledes ud. En del virksomheder har endda flyttet både kundeservice og salgsafdeling ud til forbrugerne på de sociale medier. Her høster de frugten af at være direkte tilgængelige og klar på at afdække forbrugernes behov for dialog og service – ligesom de også har de allerbedste muligheder for at så de spæde frø, når det handler om at skabe helt nye behov hos forbrugerne.

08

Hvad går de virksomheder glip af, der hverken prioriterer digital åbenhed, gennemsigtighed eller tilstedeværelse på social media?

Virksomheder, der fravælger en digitale åbenhed, går glip af både kunde- og markedsindsigt. De går glip af den viden, du får, når du følger med i de dialoger, der bæres frem af en digital åbenhed.
Måske byder kunder og samarbejdspartnere endda ind med tiltag, du kan bruge i produkt- eller forretningsudvikling? Du fanger bare ikke informationerne, når du ikke er tilstede. Spørg dig selv, hvornår du kommer så tæt på markedet? Hvornår du får den indsigt?

Jo, en stor del af den digitale gennemsigtighed er baseret på iscene­sættelse, Nuding og manipulering. Du skaber selv det udtryk og fortæller selv de historier, du gerne vil. Som virksomhed har du muligheden for at selviscenesætte dig, som du vil. Du slår tonen an, når du gerne vil have dine målgrupper til at interagere med din virksomhed, dit produkt eller brand. Om musikken så bliver en succes eller ej afhænger i høj grad af samspillet med dine modtagere. Prioriterer du ikke åbenheden, bliver du hverken set eller hørt.

 

09

Forstår virksomheder, hvad et engagement på sociale medier kan gøre for deres synlighed og åbenhed i forhold til målgrupperne?

Jeg oplever, at de virksomheder, der forstår at skabe engagement og som forstår, hvad sociale medier kan gøre for virksomhedens synlighed og åbenhed i forhold til målgrupperne, slet ikke kan undvære medierne. Mens virksomheder uden erfaring ikke kan forstå, hvorfor de overhovedet bør være der.

I min optik skal et engagement på sociale medier ses i et strategisk perspektiv, hvor det handler om:

  1. At definere hvad det er, du vil have ud af din sociale tilstede­værelse. Definér virksomhedens mål.
  2. At igangsætte og investere i medierne. Både i tid og i annoncering.
  3. At måle på, hvad du reelt får ud af at være dér. Hvad din ROI er?

Måler du ikke på dine sociale aktiviteter, vil du aldrig kunne beregne ROI på dine investeringer. Du vil ikke kunne retfærdiggøre dine sociale aktiviteter. Du kan sagtens have en fornemmelse for, hvad dine aktiviteter kaster af sig, men det er trods alt tallene, der taler det tydeligste sprog.

”De færreste virksomheder har defineret et mål for deres tilstedeværelse på sociale medier. De har ikke defineret, hvad det er, de gerne vil have tilbage for de ressourcer, de bruger på at være dér. De måler derfor heller ikke på deres sociale engagement, hvilket
er en stor fejl!

10

Hvad er dit bedste råd til virksomheder, der ikke har forstået, hvor vigtigt det er at være synlig og nærværende online?

Mit bedste råd er at blive synlig og nærværende online på et oplyst grundlag. Kontakt dine kunder og beslægtede virksomheder i branchen for at få et indblik i, hvad der virker og hvad, der ikke gør.

Dernæst er det vigtigt at prøve den digitale tilstedeværelse af i små steps. Lav en målsætning målrettet et medie, hvor I ved, jeres primære målgruppe er aktiv. Hvor I spår værdiskabelse. Prøv mediet af en i given periode via en koordineret indsats – og evaluer

Virksomheder i Tietgenbyen

Mangler dit logo på listen? Skriv en besked til os og vi får det sat ind!

Har du spørgsmål?

Ønsker du at høre mere om køb af grund i TietgenByen, har du spørgsmål eller vil du blot høre mere er du velkommen til at kontakte os.

Har du spørgsmål?